Danmarks største dækhotel

Danmarks største dækhotel

Det er ikke til at se skoven for bare træer. Det samme gælder hos TyreTrust i Horsens.

Her er det dog ikke træer, man ser, men i stedet dæk fra gulv til loft på de tætpakkede lagerreoler. Her dufter stadig af nybygget lagerhal, nymalede gulve og nyt inventar - og ikke mindst dæk. Masser af dæk. TyreTrust’s afdeling på Uraniavej 24 i Horsens blev bygget i 2018 og rummer plads til intet mindre end 30.000 sæt dæk. Med andre ord - 120.000 dæk er der plads til på de 7500 m² lagerhal. Lagerhallen er fuldt udnyttet som et smalgangslager, så dækkene kan lægges på hylder i op til 9,5 meters højde. 9,5 meter er vel at mærke højere oppe end man lige kan nå, og af den årsag er det vigtigt og nødvendigt med materiel, der optimerer arbejdsgangen og håndteringen af dækkene. Optimering af arbejdsgang og hurtig ekspeditionstid TyreTrust har siden deres opstart i 2007 været meget bevidste i deres valg af lagerindretning og løsningen med de smalle gange med høje reoler for optimal udnyttelse af plads og optimering af arbejdsgang og hurtig ekspeditionstid for kunderne. Derfor vidste TyreTrust også, at med en sådan løsning var det et must med en investering i smalgangstrucks, som kunne nå op i 9,5 meters højde og samtidig leve op til deres krav for absolut optimering af arbejdsgange.

Et positivt og respektfuldt samarbejde

Da TyreTrust afdelingen i Brøndby i 2011 skulle bygges, valgte direktør Peter Kjær at søge ekspertise og rådgivning hos udvalgte trucksforhandlere - her i blandt A/S N.P. Trucks. Det er endt ud i et samarbejde mellem TyreTrust på landsplan og A/S N.P. Trucks, som ligeledes har afdelinger på både Sjælland og i Jylland. Den gode dialog, forståelsen og respekten for hinandens arbejde vægtes lige højt, hvorfor samarbejdet fra dag et har været positivt. ”Hos A/S N.P. Trucks fik vi den rådgivning og ekspertise, vi havde brug for - og mere til. De efterlevede alle vores ønsker og krav, og ligeledes har de efterlevet deres egne løfter og ord omkring produktkendskab og service”, udtaler Peter Kjær. ”Med andre ord fik vi mere, end vi havde forventet. De er kommet med input og løsninger, som har givet os yderligere optimering, deres ekspeditionstid er kort og serviceniveauet er højt. Da vi på et tidspunkt havde et teknisk nedbrud, kom deres servicemontør indenfor meget kort tid, og kort efter var vi kørende igen. Et teknisk nedbrud kan koste dyrt, og derfor er det super vigtigt for os, at vores samarbejdspartnere reagerer hurtigt og forstår vigtigheden for os i at komme igang igen hurtigst muligt. Det har A/S N.P. Trucks til fulde levet op til”, siger direktør Peter Kjær.

Semi-automatisk smalgangstruck

Til TyreTrust afdelingen i Horsens faldte valget af materiel på en semi-automatisk Crown smalgangstruck. Trucken betjenes i førerhuset af truckføreren, som kører trucken hen til gangen, hvor det valgte sæt dæk står. Herefter kører trucken selv frem til dækkene på den pågældende reolplads og hejser førerhus og gafler op. Herefter kan truckføren køre trucken ud fra gangen og hen til næste reolgang, hvor et nyt sæt dæk hejses ned eller op på en given placering. ”Med Crown’s smalgangstruck kan vi nemt og hurtigt finde dækkene frem til kunden eller sætte dem på reolen til opbevaring. Trucken er - trods en del flere funktioner end en ”almindelig truck” - nem at køre og manøvrere. Vores plukkefejl er lig med nul, da trucken kan ”tænke selv” grundet semi-automatikken”, siger Patrick Hornum, der er afdelingsleder hos TyreTrust i Horsens. Han tilføjer, at ”ergonomien i trucken er rigtig god og behagelig, så man bliver ikke træt i kroppen efter en lang arbejdsdag. Eneste udfordring til at begynde med var ens egen højdeskræk, da der er forholdsvis langt ned fra 9,5 meters højde, men det vænner man sig til”, siger Patrick Hornum med et smil.

”Hos A/S N.P. Trucks fik vi den rådgivning og ekspertise, vi havde brug for - og mere til. De efterlevede alle vores ønsker og krav, og ligeledes har de efterlevet deres egne løfter og ord omkring produktkendskab og service”, udtaler Peter Kjær.

Crown’s smalgangstruck er - trods en del flere funktioner end en ”almindelig truck” - nem at køre og manøvrere. TyreTrust's plukkefejl er lig med nul, da trucken kan ”tænke selv” grundet semi-automatikken

”Vi kan levere det ”ekstra”, som TyreTrust har brug for”

Hos Tyretrust håndterer man årligt op til 200.000 sæt dæk på landsplan fra deres afdelinger i Køge, Brøndby og Horsens. Hos alle tre afdelinger har man investeret i smalgangstrucks, og inden længe er smalgangstruck nummer fem at finde mellem reolerne i de smalle gang. Udover de 5 smalgangstrucks finder man også diverse Crown plukketrucks og stablere som en del af deres inventar og arbejdsredskaber. Hos A/S N.P. Trucks glæder man sig ligeledes over samarbejdet. ”Vi ser TyreTrust som en værdifuld kunde og samarbejdspartner. Vi behandler hinanden med stor respekt, og vi bliver som leverandør bekræftet i, at vi kan levere det ”ekstra”, som kunden har behov for, og som er med til at gøre deres forretning og arbejdsdag mere rentabel og optimal”, siger Casper Nielsen hos A/S N.P. Trucks.