Når specialløsninger og sikkerhed går hånd i hånd

"If you can dream it. We can steel it". Bag dette budskab møder man en jysk koncern med global opmærksomhed. Med andre ord: en af de "tunge drenge" på markedet indenfor stålproduktion.

Det ene øjeblik skinner solen, og det næste øjeblik siler regnen ned. Vi er taget til midten af Jylland. Derhen hvor der kan være langt imellem matrikelnumrene, men hvor landskabet viser sig fra sin smukke side. Lige der midt i Jylland - nærmere betegnet Give, finder man koncernen Welcon A/S. Sloganet lyder bl.a. "We steel the future". Et slogan der ikke lader sig kue af janteloven, men som inde bagved dog alligevel besidder en stor mængde ydmyghed - og ikke mindst en stor portion erfaring. Welcon A/S har med mere end 55 år i stålbranchen gjort sig lærerige erfaringer, udviklet sig og fulgt med både kundernes ønsker og behov samt klodens "nødvendigheder". Med fokus på grøn energi og et "better tomorrow" producerer Welcon A/S stål efter bedste hensigt og endda i den helt store skala som fx. tårnsektioner til vindmølleindustrien. En fremstilling og produktion der kræver viden, punktlighed, teknologi på højeste niveau og ikke mindst medarbejdere, der alle arbejder efter samme hensigt.

 

Der skal to til - af de helt store

Hvad en sådan produktion også kræver er store trucks. Altså de HELT store trucks. Trucks med en kapacitet på 100 tons. Når de store vindmøllesektioner skal flyttes, ser man to af de helt store Svetrucks samarbejde. I hver ende af tårnet manøvrerer en truckfører hver sin Svetruck, så de i fælleskab kan flytte tårnsektionen fra A til B. Et samarbejde der kræver stor præcision og  nøjagtighed, for følges de ikke ad, kan det hurtigt blive en kostelig affære. Det er ikke kun de helt store maskiner, der er i drift hos Welcon A/S. Et utal af palleløftere og stablere ses også i aktion mellem de forskellige lagerhaller, produktionshaller og montageafdelinger.

Store vindmøllestationer flyttes ved, at i hver ende af tårnet manøvrerer en truckfører hver sin Svetruck, så de i fælleskab kan flytte tårnsektionen fra A til B

Fast servicetekniker på stedet


Welcon A/S producerer mere end 1100 vindmøllesektioner årligt, hvilket kræver en større maskinpark. A/S N.P. Trucks er fast samarbejdspartner og leverandør til Welcon A/S, og har omkring 100 maskiner kørende på matriklen i Give. Med så mange maskiner indebærer det også mange lovpligtige eftersyn og service på de pågældende trucks, stablere, palleløftere og lifte. For at yde bedst mulig service, optimere kundens arbejdsgange og være til stede, når det kræves, har A/S N.P.

 

Trucks en fast mand hos Welcon A/S

Mikkel Timmermann, som er ansat som servicetekniker hos A/S N.P. Trucks. Mikkel har sin faste arbejdsdag hos Welcon A/S i Give 5 dage om ugen året rundt. Mikkel står for al service på hele maskinparken. Han ved, hvornår de lovpligtige eftersyn skal kontrolleres, og hvornår på dagen, det er mest fordelagtigt for Welcon A/S at få maskinerne serviceret, så det går mindst muligt udover deres produktion og produktivitet. Michael Johnson, Systematic Maintenance Manager hos Welcon A/S fortæller: "Vi lægger stor vægt på ansvar, tillid og et højt service niveau. Disse parametre får vi indfriet i samarbejdet med A/S N.P. Trucks og deres serviceteknikker Mikkel Timmermann. Mikkel viser stor selvstændighed i
planlægning af lovpligtig service men også af opsøgende og forebyggende vedligehold af maskinerne. Mikkel sørger for, at vores materiel altid er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og altid er driftsklar. Med vores tunge emner er sikkerheden utrolig vigtig for os, hvilket vi trygt kan overlade til Mikkel", fortæller Michael Johnson.

Mikkel Timmermann, som er ansat som servicetekniker hos A/S N.P. Trucks. Mikkel har sin faste arbejdsdag hos Welcon A/S i Give 5 dage om ugen året rundt.

Fra 12 til 100 tons

Siden samarbejdet mellem Welcon A/S og A/S N.P. Trucks startede i 1999, er behovet for specialløsninger og større materiel kun tiltaget. Tilbage i 1999 købte Welcon A/S deres første store truck, som kunne løfte 12 tons. I dag kan mange af deres trucks løfte 100 tons. "Vi har mange specialløsninger på vores materiel, og ind imellem opstår der nye behov for endnu en specialløsning, for at vi kan udføre vores arbejde efter bedste hensigt. I sådan et tilfælde har vi stor glæde og gavn af A/S N.P. Trucks. De løser opgaven og vores behov hver gang og altid indenfor rammerne omkring sikkerhed. De besidder stor erfaring og kendskab til mulighederne, de lovpligtige krav og kommer altid med løsningsforslag, som opfylder vores behov", siger Michael Johnson.