Stort tillykke med jubilæet til jer begge!

Disse to unge mænd har vi haft fornøjelsen af i 10 år

Morten Søndelev og Erik Hald kunne forleden fejre 10 års jubilæum hos NP Trucks.

Morten Søndelev har siden efteråret været en del af vores salgsteam, hvor han med sin uvurderlig viden og erfaring rådgiver vores nordjyske kunder om trucks, lifte og intern transportmateriel generelt. Inden da var Morten en fast del af vores dygtige udekørende serviceteam i mere end 9 år.

Erik Hald er vores malermester og mestrer alle malerteknikker til perfektion. Erik tager sig kærligt og sikkert af en hver slibning og spartling og forvandler kompromisløst selv den mest slidte truck fra top til tå og får den til at shine, som var den netop ankommet spritny fra fabrikken.

Vi er mere end glade og stolte over, at både Morten og Erik har været en del af A/S N.P. Trucks i så mange år og været med til at gøre det sjovt at være NP’er. Et stort tillykke og en stor tak for indsatsen til jer begge.